En kattebakke er uundværlig for dig med indekat

En kattebakke er nok det første du burde købe (foto lavprisdyrehandel.dk)
En kattebakke er nok det første du burde købe (foto lavprisdyrehandel.dk)

Det siger sig selv, at en kat, der ikke har en have at gå ud i, skal have et toilet indenfor. Mange mennesker vrænger på næsen, når de tænker på en kattebakke, men hvis man holder kattebakken ordentligt, kan katten have et lækkert toilet, der ikke generer omgivelserne for meget.

Hvis din kat går ude, kan det stadig være en god idé at have en kattebakke stående. Det er en lille sikkerhedsforanstaltning, så katten ikke begynder at besørge steder, hvor den i hvert fald ikke skal lægge sine efterladenskaber. Stil kattebakken et uforstyrret sted, for katte har bestemt også ret til privatliv.

Kattens bakke skal holdes ren og lækker, men det skal dit guld også

Der er en håndfuld forholdsregler, når man skal holde kattebakken hygiejnisk. Du behøver ikke at skifte alt kattegruset hver dag, men derimod en til to gange om ugen, hvor bakken gøres hovedren. Det betyder, at den vaskes grundigt og eventuelt desinficeres, hvorefter du kan fylde den med frisk kattegrus.

Men mange glemmer at tænke på, at kattebakken også nemt kommer til at tilsvine omgivelserne. Første skridt til et lækrere miljø omkring kattebakken, er valget af kattegrus. Du kan købe produkter, der hverken lugter eller støver, og det vil lette din rengøring. Ingen gider lugte til en sur kattebakke, og støv fra kattegrus, der lægger sig på gulvet, er heller ikke lækkert.

En anden ting, du kan gøre, er at købe en kattebakke med en høj kat. Du kan endda få kattebakker, der er overdækkede, så katten nærmest har sit eget lille ”toiletskur”. For det første giver det katten lidt privatliv, men det gør også, at gruset lettere holder sig inden for bakken. Kattegruset bliver på sin plads, og du slipper for at støvsuge hele tiden.

Jeg har tidligere skrevet dette om kattetilbehør:

Lad kattegrus gøre din hverdag lettere

Køb noget behjælpeligt katteudstyr

Katteudstyr – hvad mangler din kat?

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *